Forside
Om os
Kontakt
   Podcast
Log ind   
Om Svendborg Erhvervsskole
VELKOMMEN TIL DEN LEVENDE SKOLE - SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Vores skole-kultur sprudler af mangfoldighed og faglig stolthed. Vi elsker at være her og er sultne efter at udvikle os menneskeligt og fagligt.
Vores tilgang til undervisning og læring inspirerer elever og medarbejdere til at få en enestående uddannelse og et rigt arbejdsliv. Med styrken i et fælles udgangspunkt skaber vi individuel vækst.

På Svendborg Erhvervsskole får eleverne det bedste ud af deres ressourcer, fordi de engagerer sig i undervisningen og tager ansvar for deres uddannelse. Vi lader eleverne tage initiativer til aktiviteter og forbedringer på skolen - faglige, sociale og fysiske.

Vi er erhvervslivets kompetenceudviklere, hvilket stiller store krav til os. Derfor har vi et tæt samarbejde med erhvervslivet mht. krav til fremtidens medarbejdere. Erhvervslivet inddrager vi i vores undervisning i form af cases, opgaver, materialer, ideer, virksomhedsbesøg og konkurrencer.
Vi fremmer en positiv og stemningsfyldt atmosfære, der summer af aktivitet, for Svendborg Erhvervsskole skal være et rart og spændende sted at være og lære.

Velkommen til den levende skole.